280179172_522470839588833_6398126897449386307_n

Velkommen til More Living Café!

Ny café i Solrød Center!

Vores mantra er ’More Living, Less Concerning’

I skrivende stund er det endnu usikkert helt præcist hvornår, Solrød Centers nye café, More Living Café, kan slå dørene op og byde solrødderne velkomne indenfor i de nyrenoverede lokaler på centergaden ved rådhustorvet. Men indtil da vi blive lidt klogere på, hvad vi kan forvente os, når det sker. Vi har bedt indehaveren, Michelle Lerager Lassen, fortælle lidt om planerne og om, hvordan hun fik idéen til at åbne en café i lige præcis Solrød Center.

Hvorfor har I valgt at åbne i lige præcis Solrød?
Fordi jeg i alle de år, jeg både har boet her ­ men også været hjemme på besøg fra udlandet, har manglet sådan et sted som More Living Cafe. Solrød er en dejlig og smuk by. Jeg har et stort netværk her, og da et ledigt lejemål pludselig var for næsen af os, slog vi til.

Hvad er jeres koncept?
Da min mand og jeg boede i udlandet, hvor han spillede fodbold, var det meget naturligt at se folk sidde på de små gadecaféer med deres morgenmad og en kop kaffe. Også på en ganske almindelig grå mandag. Det har vi virkelig taget til os, og det er der ikke mange steder, man gør det herhjemme ­ og slet ikke i Solrød. Det vil vi gerne bringe til byen. Stemningen, den hyggelige atmosfære og et dejligt selskab selvfølgelig. Vi mener, vi skiller os ud fra resten af udbuddet i centeret. Vores morgenmad og frokost bliver tilberedt med lækre råvarer med omtanke for miljøet. Vi laver sunde og lækre morgenretter i større portioner, som er noget andet end det brunchkoncept, man kender i dag. Morgenkortet vil være tilgængeligt til omkring middag. Derefter kan man bestille lækre salatbowls, avocadomadder, toast, spinatvafler, friskpresset juice, smoothies, lækker kaffe, hjemmebag og meget mere. Skulle vi mod forventning brænde inde med noget, når dagen er omme, så laver vi bowls og sandwich, som kan hentes inden lukketid med rabat for at reducere madspild. Desuden har vi den holdning, at vores retter skal være frisklavet hver dag med friske råvarer. Derfor vil du nok også opleve skiftende kager/bagværk efter sæsonen, og når dagens kage er væk, så er den væk ­ på den måde brænder vi ikke inde med en hel masse mad, og det gør også, at vi kan slippe kreativiteten løs og variere udbuddet.

Hvad kan Solrød glæde sig til, når More Living åbner?
Et samlingspunkt i mørke rustikke rammer med en hyggelig atmosfære. Vores mantra er ’More Living, Less Concerning’. Du skal kunne komme ind til os og slappe af, nyde en lækker kop kaffe, en juice og noget mad. Også selvom det kun er et hurtigt besøg i en travl hverdag, håber vi at vi kan bidrage til at mindske den stress og det jag, vi som individer har tendens til i dagligdagen. Vi vil give folk en ekstraordinær service, samt et smil på læben ­ det er vores mål.

Hvad glæder du dig mest til ved at åbne i Solrød?
At skabe et nummer 1 ”go­to” spot i Solrød, gøre en masse gæster glade og smitte med vores gode humør og skabe endnu mere liv i centret, så de lokale forhåbentlig har lyst til at blive i byen, når de skal ud og spise morgenmad eller frokost.

Hvad er et must try hos jer?
Den er svær. Alle retter er kreeret og kredset om med hjertet, og inspirationen er hentet fra vores år i udlandet, men også det københavnske caféliv. Vores Croque Madame er dog nok et must try! Og vores ”Sunred” juice, der er dedikeret til vores dejlige by.

Om indehaver Michelle Lassen Lerager:
 · 28 år

· Opvokset i Solrød. Flyttede retur i januar 2021 efter 5 år i udlandet. Planen var ikke nødvendigvis at skulle bo her igen, men Lukas forelskede sig i byen, ligesom Michelle, og da drømmehuset bød sig, kunne de ikke sige nej

· Har en Academic Profession Degree i Business Communication og er uddannet fitnessinstruktør

· Gift med Lukas, professionel fodboldspiller. Har Valdemar på 1 år og hunden Jessie

· Har spillet håndbold siden hun var 5 år.

Det sker lkalt

Det sker lkalt

Det sker lkalt

instagram default popup image round
Follow Me
502k 100k 3 month ago
Share