LYST til Solrød Center

Med en ny stor kampagne ønsker Solrød Center at sætte fokus på de valg, vi tager med hjertet, og styrke lysten til at besøge og arbejde i byens hjerte.

I den kommende tid kommer ordet LYST til at indkapsle en lang række aktiviteter og tiltag i Solrød Center, både i form af fysiske arrangementer, konkurrencer, tilbud og digitale kampagner.

24. august 2023

Når man går en tur igennem Solrød Center, kan man ikke undgå at lægge mærke til ordet LYST. Det pryder nemlig alt fra de store gadebannere og programplakater til forsiden på det seneste katalog, som netop er landet i butikkerne. LYST er temaet for Solrød Centers nye kampagne, som netop er blevet udrullet på alle centrets analoge og digitale kanaler.

Efter succesen med Handl lokalt-kampagnen, der har skabt en stærk følelse af ejerskab og opbakning til det lokale forretningsliv, er den ambitiøse målsætning med LYST-kampagnen at forankre centret endnu dybere som byens hjerte – både hos besøgende, butiksejere og medarbejdere.

Og netop hjertet er ifølge centerchef Susanne Kaihøj helt essentielt for kampagnen:

”Vores ambition er at flytte fokus fra det valg, vi tager med hjernen, til det valg, vi tager med hjertet, og derfor ligger LYST-kampagnen sig i naturlig forlængelse af vores tidligere Handl lokalt-kampagne, der har forankret Solrød Center som et aktivt, sjovt og socialt samlingspunkt for alle i Solrød og omegn,” udtaler centerchefen og fortsætter:

”Ved at bruge ordet LYST som omdrejningspunkt for centrets aktiviteter fremhæver vi det faktum, at vi ikke bare kommer i Solrød Center, fordi det er vigtigt at støtte lokalt, men fordi det er et sted, hvor vi har lyst til at være, hvor vi har lyst til at shoppe, lyst til at handle ind og lyst til at være sammen med dem, vi holder af,” forklarer Susanne Kaihøj.

I den kommende tid kommer ordet LYST til at indkapsle en lang række aktiviteter og tiltag i Solrød Center, både i form af fysiske arrangementer, konkurrencer, tilbud og digitale kampagner.

Ikke nok med det. LYST-kampagnen udfolder sig også i et medarbejderspor. Dette var grunden til, at Susanne Kaihøj d. 24/8 kunne spottes i centergaden bærende på intet mindre end 83 flotte, lyserøde kager dekoreret med ordet LYST, som hun uddelte til alle de ansatte i centret.

”Kagerne er startskuddet på en stor indsats rettet mod alle dem, der arbejder her i Solrøds hjerte, og som udgør hele grundlaget for vores dejlige center,” forklarer Susanne Kaihøj og tilføjer:

”Det er vigtigt for os med denne kampagne også at sætte fokus på det, der driver butikkerne og medarbejdernes passion, og som giver LYST til at tage på arbejde, LYST til at danne relationer med kollegaer og LYST til at give kunderne den gode shoppingoplevelse, som Solrød Center er kendt for,” forklarer centerchefen, som glæder sig meget til at udrulle kampagnens kommende tiltag og løfte sløret for alt det, der endnu ikke er offentliggjort.

Del med dine venner

Læs også

Det sker lkalt

instagram default popup image round
Follow Me
502k 100k 3 month ago
Share