På forkant med detailhandlens udvikling

Solrød Center har fokus på at være på forkant med de tendenser, som definerer forbrugeradfærden i dag og i morgen

"Solrød Center udgør i dag en levende og populær bymidte, som er en vital del af vores lokalsamfund, hvilket med garanti kan tilskrives butikkernes evne til at forudse og imødekomme forbrugernes adfærd og behov”, udtaler centerchef Susanne Kaihøj

22. september 2023

Selv om vi befinder os i onlinehandlens tidsalder, så foretrækker mange forbrugere stadig det fysiske køb. Men det er ikke længere nok for en fysisk butik at være et transaktionssted. Butikkerne skal være oplevelsesdestinationer, som tilbyder en personlig merværdi, hvis forbrugeren skal komme igen.

Dette er en af de tendenser, som definerer fremtidens forbrugeradfærd, og som Solrød Center lægger stor vægt på at være på forkant med. Derfor er alle centrets butikker inviteret til at deltage i netværksmødet ”Fremtidens Detailhandel”, hvor der er fokus på, hvordan de fysiske butikker kan nytænke sig selv for at imødekomme forbrugernes krav i fremtiden.

For centerchef Susanne Kaihøj har det altid været en mærkesag at holde Solrød Center på forkant med markedstendenserne, og hun er stolt af centrets evne til at reflektere de aktuelle forbrugertrends.

“Solrød Center udgør i dag en levende og populær bymidte, som er en vital del af vores lokalsamfund, hvilket med garanti kan tilskrives butikkernes evne til at forudse og imødekomme forbrugernes adfærd og behov”, fortæller Susanne Kaihøj og fortsætter:

”For eksempel er det i øjeblikket en tendens, at forbrugerne lægger vægt på de personlige møder, og derfor er der stor efterspørgsel efter beauty-tilbud og restauranter, hvilket i høj grad også reflekteres af tilbuddene i vores dejlige center, som byder på et væld af dygtige behandlere og masser af lækre spisesteder,” forklarer hun.

De aktuelle tendenser og forbrugernes efterspørgsel efter den personlige kundeoplevelse, ligger også til grund for tankerne bag den store LYST-kampagne, som centret i sensommeren lancerede.

Som en del af kampagnen igangsætter Solrød Center onsdag d. 27. september en konkurrence med gavekorttil centrets butikker på højkant, hvor borgerne inviteres til at fortælle om, hvad de har LYST til i Solrød Center. Fra startdatoen kan man læse mere om konkurrencen på solrodcenter.dk og Solrød Centers sociale medier.

Centerchef Susanne Kaihøj er ikke i tvivl om, at netop ordet LYST er helt centralt for Solrød Centers stærke ståsted som lokalt samlingspunkt:

”Med LYST-kampagnen sætter vi fokus på, at Solrød Center er et sted drevet af LYST – af lysten til at få den allerbedste shopping oplevelse og ikke mindst af lysten til at give den allerbedste shopping oplevelse.”

”Det personlige møde er vigtigere end nogensinde før, og det er en af de ting, vi er rigtig gode til i Solrød Center, hvor butikkerne virkelig gør en stor indsats for at gøre kundeoplevelsen til noget særligt og danne en personlig relation til kunderne. Og derfor er de ansatte i butikkerne vores vigtigste ressource,” understreger Susanne Kaihøj, som ser frem til netværksmødet, hvor hun håber på, sammen med sine kollegaer fra centret, at indsamle masser af inspiration til at skabe fremtidens Solrød Center.

Del med dine venner

Læs også

Det sker lkalt

instagram default popup image round
Follow Me
502k 100k 3 month ago
Share