Vi har LYST til dig

Ved at fremhæve LYST vil Solrød Center øge lysten til at besøge og arbejde i byens centrum.

"Ved at bruge ordet LYST som omdrejningspunkt for centrets aktiviteter understreger vi, at vi ikke blot besøger Solrød Center for at støtte lokalt, men fordi det er et sted, vi har lyst til at være."

5. september 2024

Kom ned i byens hjerte – se, oplev, og gør præcis det, du har LYST til. Med den intense online konkurrence er det vigtigere end nogensinde at fokusere på fremragende service, gode oplevelser og en positiv stemning. Har du LYST til det? Det har vi!

Ved at fremhæve LYST vil Solrød Center øge lysten til at besøge og arbejde i byens centrum. Vores mål er at skabe LYST til Solrød Center – det er selve udgangspunktet for at bruge ordet LYST. Med kampagnen sætter vi fokus på det, der vækker LYST til at besøge Solrød Center, LYST til at være en del af et lokalt samlingspunkt, LYST til at skabe minder, og LYST til at nyde smagsoplevelser. Vi har lyst til nærvær og sammenhold i vores bymidte. Hvad har du LYST til?

“Ved at bruge ordet LYST som omdrejningspunkt for centrets aktiviteter understreger vi, at vi ikke blot besøger Solrød Center for at støtte lokalt, men fordi det er et sted, vi har lyst til at være. Her har vi lyst til at shoppe, handle ind og tilbringe tid sammen med dem, vi holder af. Kort sagt, vi har LYST til at have en bymidte i hjertet af Solrød,” fortæller centerchef Susanne Kaihøj.

Blandt butiksejere i Solrød Center er der enighed om, at god service er vigtigere end nogensinde før. I takt med at onlinetilbuddene vokser, stilles der større krav til de fysiske butikker, som må yde en ekstra indsats for at forblive relevante for deres kunder. Det personlige møde i butikkerne spiller i dag en afgørende rolle og bidrager til at gøre Solrød Center til et unikt sted at shoppe og tilbringe tid – og med vores godt 60 erhvervsdrivende er mødet mellem mennesker sat i højsæde.

I Solrød Center arbejder vi målrettet og dedikeret på at forblive relevante for vores besøgende. Vores kataloger samler det bedste fra butikkerne og spreder inspiration, der skaber lyst til at udforske centrets butikker og events. Hver butik bidrager med udvalgte produkter eller ydelser, der er repræsenteret i kataloget. På de sociale medier deler vi løbende nyheder fra centrets butikker og spisesteder – uanset om du foretrækker at bladre i et fysisk katalog eller følge med online, kan du altid holde dig opdateret om seneste nyt i Solrød Center.

Den vigtigste opgave for centerforeningen, der består af centrets butikker, er at sikre gode oplevelser for de besøgende, styrke det lokale fællesskab og sørge for, at centret lever op til brugernes forventninger. Gennem løbende fornyelse og tilføjelse af nye initiativer holder Solrød Centers butikker sig ajour med de nyeste trends og udvikler konstant arrangementer, der favner bredt og appellerer til alle.

“Solrød Center er mere end blot et shoppingcenter; det er et socialt samlingspunkt for vores lokalsamfund. Denne rolle skyldes i høj grad, at Solrød Center har en stærk tradition for at skabe events og begivenheder af høj kvalitet, som folk har lyst til at komme til,” forklarer Susanne Kaihøj.

LYST til lækre smagsoplevelser? Denne sensommer kan borgere i Solrød og omegn, som noget nyt opleve Street Food Festival i Solrød Center. Centergaden fyldes med autentisk Street Food fra både lokale og internationale køkkener – du kan nyde alt fra krydrede, eksotiske retter til velkendte klassikere, tilberedt med passion og kærlighed. Street Food Festivalen finder sted den 27. og 28. september, hvor du kan nyde udeservering fra alle spisestederne og opleve live musik. Lørdag den 28. september får du også mulighed for at købe og sælge skatte på det store loppemarked i centergaden. Har du LYST til en stand på loppemarkedet? Så book bord på solrodcenter.dk

Har du LYST til at være opdateret på alt det, der sker i Solrød Center? Tilmeld dig vores nyhedsbrev på solrodcenter.dk og få de nyeste oplevelser og events direkte i din indbakke.

Del med dine venner

Læs også

Det sker lkalt