Sommeren igennem kan du opleve hyggelig lørdagsunderholdning i hjertet af Solrød.
Grassolin fortolker sangskatten fra det legendariske danske rockband Gasolin’ på sin helt egen måde.
Sangene er godt krydret i en gryde med folk/bluegrass, hvor Nikolaj Rysager i front synger kærligheden ud til de velkendte strofer i nye klæder.
Tilsæt så tre- og firestemmige vokalarrangementer, som bliver akkompagneret af akustisk guitar, violin, trommer/vaskebræt og med solid bluegrass bas i et friskt tempo og spilleglæde.
Så har du bandet fra Sydsjælland, der kan få selv den trætteste bondekarl eller yuppie ud på dansegulvet.
Nikolaj Rysager: Vokal og Guitar
Søren Korshøj: Violin og kor
Michael Engman Torp: Bas og kor
Ronnie Øhlers Hauptmann: Rytme og kor