Bag disken – Zalza

Mød Tina, indehaver af Zalza

"Når vi har klædt en kvinde på og fundet det helt rigtige, så kan man se, at hun stråler og føler at hun ser godt ud, og det giver bare en kæmpe glæde," fortæller Tina, som er indehaver af modebutikken Zalza i Solrød Center

5. september 2023

Mød Tina, som er indehaver af modebutikken Zalza i Solrød Center

Hvad gav dig lyst til at overtage Zalza?

”Jeg har ejet Zalza i ti år, og det der gav mig lyst, var at jeg på daværende tidspunkt drev jeg campingplads, som jo kun har åbent seks måneder om året, og jeg kan godt lide, at der sker noget og har svært ved at holde fri i lange perioder. Så hørte jeg fra en campist, at ejeren af Zalza gerne ville sælge. Og så tænkte jeg ”det kunne da være megaspændende”, og så købte jeg butikken.”

Hvad giver kunderne lyst til at besøge Zalza?


”Jeg håber, at det er fordi, at vi er glade og meget ærlige. Vi er altid ærlige i forhold til, hvordan tøjet ser ud på kunderne, om det er for småt, eller modellen måske ikke er helt den rigtige. Og så har vi jo et bredt udvalg fra str. 34 – 56, så vi kan jo klæde alle på. Og så håber jeg selvfølgelig, at det er fordi, vi giver en god service, at her er en god stemning, og at det er rart at komme her i butikken.”

Hvad giver dig lyst til at tage på arbejde?

”Det er alle de glade kunder, jeg møder hver dag, og det at man kan klæde et menneske på, og opleve at ordsproget ”klæder skaber folk”, det er rigtigt. For når vi har klædt en kvinde på, og fundet det helt rigtige, så kan man se, at hun stråler og føler at hun ser godt ud, og det giver bare en kæmpe glæde.”

Tina med kollegaerne hos Zalza

Del med dine venner

Læs også

Det sker lkalt

instagram default popup image round
Follow Me
502k 100k 3 month ago
Share